Ydelser · Storkøbenhavn

Køkken & bad

Montering af køkken og renovering af bad og bryggers — også når flere fag skal spille sammen.

Køkken & bad
Kort fortalt

Vi monterer køkkener og renoverer bad og bryggers i Storkøbenhavn. Tømrerarbejdet laver vi selv og de andre fag koordinerer vi. Du får én fast pris og en tidsplan.

Sådan griber vi det an

Et godt køkken eller bad kræver at alt passer sammen. Derfor sikrer vi os først at underlaget er i orden.

Vi lægger planen for VVS, el og fliser. Så venter fagene ikke på hinanden og du slipper for at koordinere.

Til sidst rydder vi op og går arbejdet igennem sammen med dig.

Fra en af vores opgaver Køkken Her har vi monteret et helt nyt køkken i en moderne U-opstilling, hvor mørke egetræsfronter, sorte greb og en afdæmpet bordplade i metallook skaber et roligt og markant udtryk. Mørke fronter og lyse vægge giver… Køkken · Værløse · 2025 · 2 dage · Renovering og monering Se hele projektet
Spørgsmål & svar

Spørgsmål om køkken & bad

Finder du ikke svaret her, så ring eller skriv. Vi svarer gerne.

Hvad koster køkken & bad?

Prisen afhænger af omfanget og hvor mange fag der skal med.

Efter besigtigelsen får du en fast pris på skrift.

Får jeg en fast pris?

Ja. Du får et tilbud på skrift med fast pris og tidsplan, inden vi går i gang, så du kan se præcis hvad der er med i prisen.

Skal der laves om undervejs, ringer vi til dig først. Du skal ikke opdage det på regningen.

Hvem er det, der udfører arbejdet?

Luma Byg er to faguddannede tømrere, Lucas Bossi og Patrick Mahoney, som også ejer firmaet. Det er os, der kommer ud og kigger på opgaven, og det er os, der udfører den — du får ikke et nyt sjak hver mandag.

Kan I stå for hele projektet, også VVS, el og maler?

Ja, vi påtager os totalentrepriser. Skal der VVS, el, murer eller maler på, har vi et fast team, vi samarbejder med. Vi koordinerer alle fag, og du har én kontaktperson hele vejen.

Hvad hvis der er en fejl efter aflevering?

Viser der sig en fejl, som skyldes vores arbejde, retter vi den uden ekstra regning. Inden aflevering går vi arbejdet igennem sammen med dig, så du kan pege på det, du gerne vil have rettet.

Hvem står for VVS og el, når I monterer et køkken?

Det gør vores faste samarbejdspartnere, som er autoriserede til arbejdet. Vi aftaler tidspunkterne med dem, så de kommer, når der skal tilsluttes vand, afløb og strøm. Du får én samlet pris og har os som kontakt.

Kan jeg selv købe køkkenet og få jer til at montere det?

Ja. Send os tegningen fra køkkenleverandøren, så ser vi på vægge, gulv og installationer, inden vi giver en pris. Vi tilpasser bordplader og afslutninger på stedet, så køkkenet passer til rummet.

Hvor længe er badeværelset ude af drift?

Det afhænger af omfanget, fx om afløb skal flyttes, og hvor mange fag der skal ind. Membran og fliser skal have tid til at tørre mellem hvert trin. Du får en tidsplan med tilbuddet, så du kan planlægge efter det.

Kontakt

Få et tilbud på køkken & bad

Vi vender tilbage inden for 24 timer

Vi bruger kun dine oplysninger til at svare dig. Ikke til andet.

Privatlivs- og cookiepolitik